Toner på livets vej

 

Musik kan fremkalde følelser, billeder og længsel på et splitsekund. Det er dét sekund, jeg stræber efter.

Citat Kristian Lilholt

 

Kristian Lilholts kunstneriske kartotek og musikalske virke er imponerende. Med sin fine fornemmelse for at skabe iørefaldende og nærværende musik, står han bag 12 albums og en uendelig række af koncerter. Koncerter på store scener og på unikke venues. Traditionelle koncerter og musikalske oplevelser.

Ved siden af eget repertoire var Kristian Lilholt med i broderen Lars Lilholts band i 22 år. 11 originale studiealbums og en række livealbums og kompilations var han med til at skabe enten som komponist, med-komponist eller producer.

 
IMG_20160620_0057.jpg

Diskografi

Gå på opdagelse i Kristian Lilholts udgivelser.

 

Hvis der ikke er nerve og nærvær i musik, så er der ingenting.

Citat Kristian Lilholt

 

Kristian Lilholt er født den 27. juli 1956 med et veludviklet gehør, og ind i et hjem fyldt med musik. Allerede i sine tidlige teenageår vidste han, at det var i musikkens verden, at han ville kunne gøre en forskel.

I løbet af 70´erne indtog han en markant rolle i det nordjyske musikmiljø. Han startede en række forskellige bands op - hele tiden med et mål for øje; han ville etablere sig som musiker i Danmark. Han ville lande en pladekontrakt.

I 80´erne tog det fart. I 1982 producerede han broderen Lars Lilholts første soloalbum. Det blev starten på Lilholt Band, som han var en del af i 22 år. I 1983 landede han sin første pladekontrakt, og i henholdsvis 1984 og 1985 udgav han sine to første albums i eget navn - begge spækket med ekspressivt rockmusik. I midten af 80´erne, skiftede han fokus og udgav en række albums primært med instrumentalmusik.

I 00´erne forlod han Lilholt Band og udgav kort tid efter det første ud af fire albums. Nu med fokus på pop og rock med en snert af punkjazz.

Kristian Lilholts musikalske virke bevæger sig i et mangfoldigt univers. Når han komponerer er alle genre velkomne - det er den samlede følelse og oplevelse, der er hjertet af den musik han skaber.

Foruden rækken af koncerter på store scener og unikke venues, skabte han i 2016 konceptet Kur uden ord, der inviterer publikum på en uforstyrret langfart i liggestole akkompagneret af hans instrumentalmusik.

I 2011 og i 2020 har han arbejdet med projektet LAND. To bog - og CD/DVD-udgivelser, der kombinerer musik, billedkunst og film.

I 2020 løftede han for første gang Det fuldendte LAND ud i virkeligheden, og det tværkunstneriske samarbejde kom på scenen, så musik, billedkunst og film blev levende for publikum.